Familien Noertoft Laursen i New Zealand: Bay of Islands, Cape Reinga og Ninety Mile Beach

Så er vi kommet til Bay of Islands, som jo netop som navnet antyder er en stor bugt fyldt med en masse småøer. Det er et af de foretrukne ferieområder for både kiwier og udenlandske turister, men her er nu ikke så overfyldt. Man kan godt mærke, at det er ved at være sidst på sæsonen. Der er flest pensionister og ikke ret mange med børn. Vejret er ok – ca. 20-25 grader, men det er en del byger iblandt, så det er altså ægte dansk sommervejr.

Det er svært at vænne sig til, at der faktisk nu kun er en uge til vi forlader New Zealand, men heldigvis har vi en uges badeferie på Bintan inden vi skal helt hjem, så 1. april - og det er ingen aprilsnar :-) - sætter vi fødderne på dansk grund igen. Jan og jeg har dog også lige i dag snakket om, at vi er ved at være mætte af indtryk, og forleden havde jeg da et anfald af – skrub af alle sammen, så jeg lige kan få fem minutter i fred. Magnus var ikke helt tilfreds, for han blev også smidt ud af camperen, selv om han faktisk ikke havde gjort noget – andet end at sidde i vejen på det forkerte tidspunkt. Han har dog tilgivet mig igen – tror jeg nok… Så selv om det er og har været rigtig dejligt at være sammen alle fem og ungerne har været utrolig nemme at rejse med, så kan man en gang imellem godt få klaus af at være sammen så mange, så lang tid og på så lidt plads.

På vej til Bay of Islands fra Whangerei kørte vi en lille omvej ud til kysten. Jim og Sue havde fortalt os om et sted, hvor Hugh og Tracy (Katies bror og svigerinde) tilbringer deres sommerferie, og det var bestemt ingen skuffelse. Stranden var fantastisk og vi gik en lille tur og klatrede på klipper og endte omme i havfruens pøl – en lille klippeindsø, der dannes, når tidevandet trækker sig tilbage. I går var det jo min fødselsdag, og den blev fejret her i Paihia, som det nu hører sig til med gaver og opvartning. Vi var også på en dejlig sejltur til Russel, der ligger på den anden side af bugten. Russel var et værre sted i 1900-tallet – med bordeller, beværtninger etc. men i dag er det yderst fredeligt og vi nød vores frokost med udsigt ud over bugten. I dag har vi været på en laaaang guidet tur helt op til nordspidsen af Nordøen. Vi har kørt på stranden (med 110 km i timen – vores chauffør havde nogle gange lidt travlt) kælket ned af kæmpeklitter, set hvor det Tasmanske Hav og Stillehavet mødes, hørt om 50.000 år gamle begravede kauriskove og set store kauritræer.

I morgen har vi booket en delfintur. Heroppe på Nordøen er der mulighed for at se bottlenose og common dolphins, og det ligger Magnus meget på sinde, så vi krydser fingre for, at vi finder nogle. Måske skal vi også svømme med dem… Derefter bevæger vi os over på vestkysten og sydpå mod Auckland, hvor vi lige netop har lavet en aftale med Katies bror om at besøge dem fredag, så vi får rigtig plaget livet af hendes familie :-) Man må jo bruge de kontakter man har – måske får vi endda lejlighed til at spille lidt squash med dem…

/Ditte

Billeder

Magnus ser lille ud foran det store vandfald i Whangerei