Familien Noertoft Laursen i New Zealand: Waihi - guldminer, mere vandring og flere bølger...

Vi er nu kommet til den sydlige del af Coromandel og dagen i dag har bare været helt igennem perfekt. Det så ellers ikke sådan ud i går aftes, hvor det stod ned i stænger og havde gjort det hele dagen. Vi havde ret ondt af de, der lå i telt her på campingpladsen. Udsigten for i dag var også, at det skulle regne kraftigt, og det så da også truende ud i morges.

Da Waihi er en af de mest berømte minebyer i New Zealand – har stadig en fungerende min – besluttede vi os for, at vi ville trodse vejret og tage på 2xminetur. Først en rundtur til den fungerende mine (Martha´s Mine) og dernæst en tur ud i den nærliggende kløft, hvor man kunne få lov til at vandre rundt i gamle minegange. Naturligvis var der ikke plads til os alle på den tur vi ville på kl. 10, og den var også 9.30 i stedet. Vi tog dog de tre pladser og Jan og Magnus og Mathilde kom med om end mineguiden og de andre deltagere lige måtte vente 5 min på vores ankomst.

Malthe og jeg stod således inde i Waihi by med to timer, vi skulle fordrive. Vi startede med at gå ind i I-site (turistkontoret) og det viste sig at være en rigtig god idé. Det er det faktisk ofte fordi, der udover alskens brochurer altid er hjælpsomt personale og interessante udstillinger om området. Faktisk behøver man ikke gå på museer, når man har været på det lokale I-site. Det synes vi i hvert fald ikke – vi er godt klar over at andre (de ved selv hvem…) er af anden mening :-) Det gode ved mange af disse udstillinger er for øvrigt også, at der altid er noget, man kan røre ved eller arbejde med – det er interaktivt og meget børnevenligt (også for de barnlige sjæle). Nå men i kælderen på dette I-site var der udover en stor udstilling om minedriftens historie et legerum, der var fyldt med gravkøer, traktorer og andre store maskiner – lige noget for Malthe og for mig, for jeg fik tid til at studere brochurer om vandreturen i kløften og det øvrige Coromandel. Jeg læste også en enkelt bog for ham, så helt mentalt fraværende var jeg ikke.

Malthe har for øvrigt vist sig at slægte både sin bror (da han også var i 3 års alderen) og sin far (stadig bilfikseret i en alder af 42) på. Han er meget optaget af biler og campere. Når han er co-driver for sin far, er det meget vigtigt, at de vinker til alle de andre campere, og det er ligeledes vigtigt hvilket udlejningsfirma camperen kommer fra, så nu kan han spotte backpackere, maui’er, kea’er osv. De diskutere også ofte hvilket mærke bilerne har – ikke mindst de biler, som Malthe har med fra Danmark (der er også kommet lidt flere til i løbet af de sidste par måneder).

Vi fik dog også bevæget os ud af kælderen og hen til den nærmeste legtøjsforretning, hvor Malthe fik 5 nye biler og så gik vi ellers på kaffebar. Malthe har også fortalt sin far flere gange, at han og jeg hyggede os, mens de var på tur. Faktisk har han været en rigtig mors dreng i dag – jeg har fået både kys og kram…

For øvrigt laver de rigtig god kaffe hernede. At Malthe og jeg kan få både kaffe, juice og dele en kage til kun halvdelen af, hvad en latté koster ved åen i Århus er jo heller ikke at kimse af. Faktisk er vi ret overraskede over prisniveauet hernede. Hjemmefra var vi blevet forberedt på, at det var mindst lige så dyrt som i Danmark, men det stemmer ikke – lige bort set fra bleer og øl. Det skyldes jo nok blandt andet den lave dollarkurs, men vi klager ikke… Måske har vi så råd til at gentage succesen en anden gang :-)

Da de andre kom tilbage fra deres tur tog vi ud i kløften og gik en fantastisk tur ved den brusende flod og gennem mørke minegange. Vejret blev også bedre, så de medbragte regnfrakker blev erstattet af solbriller. Mathilde var ikke helt stolt ved de mørke gange selv om vi havde vores lygter med, men Magnus viste sig fra sin omsorgsfulde side og gav hende krammer og holdte hende i hånden, når hun blev bange. Se den slags søskendekærlighed får vi lidt mere at se hernede, end vi er vant til hjemme i Danmark. Turen tilbage til Waihi tog Mathilde, Malthe og jeg med et gammelt minetog, mens de store drenge kørte camperen.

Tilbage ved den 5-stjernede campingplads gik Jan, Mathilde og Malthe i den lækre pøl, der både har rutsjebane og spa, mens Magnus og jeg boltrede os i Stillehavets bølger med bodyboard. Her til aften har også Mathilde fået opfyldt en ønske – vi har nemlig alle fem set en film sammen og fået lidt slik – hun er ikke helt tilfreds med, at der ikke altid er fredagsslik og disney sjov. Matlhe var også så udkørt, at han faldt i søvn mens Jan læste for ham, så der var heller ingen bøvl med at putte ham :-) Så idag er vi i særdeleshed happy campers… og det er så enden på en meget lang smøre om dagens oplevelser, men det varer nok også lidt før, der kommer en ny. De næste tre dage tilbringer vi nemlig med at køre rundt i det mere øde nordlige Coromandel.

/Ditte

Billeder af dagens oplevelser

Mathilde foran den åbne mine - Martha's Mine

Mathilde foran stor maskine - de fik tilbudt at tage et dæk med hjem...

Mathilde leger minetog på vores vandretur

Et sort minehul, der skulle udforskes med lygter.

En gang imellem kunne man komme ud af mørket på en lille afsats og kigge ud over kløften og ned på floden

På vej ind i endnu en minegang med en hængebro i baggrunden

Hængebroer er sjove - det er måske ikke meningen, at man skal hoppe på dem, så de gynger vildt, men det gør vi nu alligevel - til stor morskab for både store og små

Jan og Malthe ved indgangen til en 1 kilometer lang jernbanetunnel, der blev brugt til at fragte guldet væk fra Waihi indtil 1970erne. Måske kan I skimte Magnus og Mathilde, der går med hinanden i hånden længere fremme :-)