Rotorua – Adrenalinkicks, maorier og en gennemtrængende stank af svovl

Vi er nu kommet til Rotorua, hvor vi har tilbragt de sidste par dage i en meget gennemtrængende stank af svovl. Meget specielt… Her kan man sagtens slippe en lille vind uden at nogen lægger mærke til det.

Jeg sidder her på camping pladsen og venter på de andre, som er ude at prøve endnu en luge (gokart ned af et bjerg). Jeg har brugt formiddagen på at være ude at rafte. Det var helt vildt fedt!!! Man padler af sted i en stor gummibåd ned af en flod og ud over adskillige vandfald. Det største vandfald havde et fald på 7 meter, så det var ret skræmmende, inden vi padlede ud over kanten, men vildt sjovt da det var overstået. Efter sigende er det det største vandfald, som man kan komme til at rafte på. Så nu har jeg fået mit adrenalinkick for i dag. De store og Jan fik deres i går, hvor de zorbede (rullede ned af bakke i en stor badebold fyldt med vand) og swoopede (en slags bungy-gynge der kommer over 40 meter op i luften og så svinger ned med op til 130 km i timen). Ret vildt men de nåede ikke at blive bange, da de hang oppe i luften. Mathilde hev i snoren før de nåede at tænke for meget. Naturligvis var Mathilde klar til endnu en tur J

Nå men ud over adrenalinkicks har vi oplevet en masse termisk aktivitet de sidste par dage. På vejen fra Taupo til Roturoa kørte vi af den termiske landevej og var inde at besøge det kæmpestore termiske område Wai-O-Tapu, der var fantastisk farverigt. Der var både gule, grønne, blå og lilla farver i vand og på klipper. Derudover så vi også en stor gejser (20 m.), der springer en time hver dag fra kl. 10.15. Grunden til, at tidspunktet er så præcist, er, at den får en lille smule hjælp med en pose sæbespåner. Det så ret fantastisk ud. Området havde også den største kogende mudderpøl i New Zealand.

Da vi ankom til campingpladsen i Rotorua var vejret blevet rigtig vådt, og det regnede resten af dagen. Vi besluttede os for en indendørs aktivitet – en maorikoncert med efterfølgende hangi (mad lavet med hjælp fra den termiske aktivitet). Det var skægt. Mathilde og jeg skulle lære at danse maoridans med svingende bolde, og Jan prøvede at danse Haka (krigsdans). Han var dog ikke helt så skrap til at skære ansigter som de optrædende maorier. De laver de farligste ansigter og rækker tunger – eftersigende skulle det skræmme deres fjender. Aftenen sluttede med varm kakao foran to store gejsere.

Da Rotorua er meget præget af maori-kultur, gik vi også dagen efter på jagt efter mere maorikultur. Vi fandt da også hvad vi søgte, og denne gang var det af den mere autentiske slags. Midt i Rotorua ligger en maori-bydel (Ohinemutu), hvor der blandt andet er en marae (deres mødehus). Vi gik en tur i kvarteret og fik et indblik i, at maorierne faktisk stadig i dag bruger den termiske aktivitet. I de fleste haver var der termisk aktivitet og varme pøle (både vand og mudder) og vi så også en mand, der var ved at tilberede aftensmaden i en hangi. Vi endte faktisk med at gå en ret lang tur men med en is på vejen, så gik det :-) Tilbage på campingpladsen gik de store i pølen, mens vi lavede aftensmad. Køleskabet var ret tomt, så det var spejlæg, kartofler og en dåse baked beans, men ungerne klagede nu ikke. Det eneste, der syntes at bekymre Mathilde, var, at Jan og jeg drak en øl. Det gør vi stort set hver aften, og hun mener, at vi er rigtig usunde og måske ender med at blive alkoholikere. Jeg tror nu mest det dækker over, at hun synes, at det er urimeligt, at de ikke må få sodavand til deres mad hver aften…

De store børn fik sig også i går hver et jadesmykke med en fiskekrog, der bringer held (Mathilde har haft glæde af det held flere gange – blandt andet gik hendes 7-kabale op i går aftes) og Magnus fik også et maorivåben. Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle købe så meget, men så kom der en regnbyge, og så søgte vi ly i en nærliggende butik :-)

I dag skal vi videre til østkysten. Vi regner med at køre ud til Bay of Plenty og så ned langs kysten til Gisborne i løbet af de næste par dage. Det bliver rart at komme ud til havet og væk fra svovllugten, men vi regner nu lige med at tage et mudder- og svovlbad på vejen…

/Ditte