Regn og rusk ved stillehavet

Så sidder vi her på campingpladsen i den sene aften. Vinden rusker godt i camperen, havet bruser voldsomt 50 meter fra os og regnen trommer på taget. Ungerne sover trygt, men det manglede nu også bare. Vi har nemlig besteget Mt. Manganui, der ligger lige ved siden af og bagefter har vi tilbragt et par timer i varme saltvandsbade. Mt. Manganui, hvor vi befinder os lige nu, ligger i Bay of Plenty og er et paradis for surfere, så en del af eftermiddagen har vi tilbragt ved stranden og betragtet de mange surfere, der leder efter den helt rigtige bølge. Magnus er også blevet ret vild med at surfe på vores body board – specielt efter at han kom sig over at have trådt på noget hårdt ude i vandet. Han er ikke så vild med tanken om, at der er krabber og andet i havet :-)

De sidste tre dage har vi brugt på at køre rundt på East Cape, og vi har virkelig fået campet i det fri. Vi har boet to nætter lige ud til Stillehavet og en tredje nat har vi boet i en øde kløft. Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi har boet på en top 10 campingplads, så vi trænger til at få vasket og har heller ikke været on-line et stykke tid. Det har været en rigtig dejlig tur rundt på den østlige del af Nordøen, og hold fast hvor er der øde nogle steder. East Cape er også præget at maorier, så i flere af de små flækker har der nærmest kun været maorier at se. Af højdepunkter på vores tur kan vi nævne, at Jan og jeg – ungerne blev i camperen og så De 5 på skattejagt - har været oppe ved verdens østligste fyr, vi har haft udsyn til New Zealands eneste aktive vandvulkan (White Island), der ligger ud for kysten ved Whakatane, vi har alle fem gået i James Cooks fodspor og vandret en tre-timers tur til Cook Cove, hvor Cooks skib Endeavour provianterede i 6 døgn i oktober 1769, vi har gået tur på New Zealands længste mole (660 meter ud fra stranden), købt take-away fra en campingvogn (med navnet Kai-Kart) i en lille pis-by, og så har vi selvfølgelig både badet og surfet i Stillehavet.

Og så tilføjer Jan, at det mest hårrejsende på turen var, at vi faktisk var ved at køre fast med camperen, da vi i nattens mulm og mørke skulle finde et sted ved stranden at overnatte. Jeg tog det dog lidt mere roligt – det er jo en 6-stjernet chauffør (selvom han stadig til tider kører elendigt – i hvert fald ifølge Malthe), vi har, og så kunne jeg se, at det bare var et spørgsmål om at styre camperen i den rigtige retning :-)

/Ditte

PS. Nu hvor vi sender beskeden, er det faktisk ikke laengere aften men formiddag, men det rusker og regner stadig. Vi sidder paa en cafe og har faaet dejlig morgenmad - ungerne har faaet pandekager :-) Til gengaeld kan vi saa bruge nettet.