Den første ventedag i Taupo brugte vi på at besøge Craters of the Moon og Huka Falls. Craters of the Moon er en termisk park med dampende svolvkilder og boblende mudderpøle. At vejret kan være opskiftelig fik vi at mærke, da vi pludseligt blev fanget af en monster-regnbyge. Vi forsøgte at løbe, men vi blev alle gennemblødte. Efter tøjskifte og frokost i camperen var vi igen klar til Craters of the Moon. Denne gang iført regntøj, som selvfølgelig viste sig at være fuldstændig unødvendigt, da vejret igen var skiftet til sommer.
Huka Falls er et imponerende og voldsomt vandfald. Det er den eneste udgang fra Lake Taupo, og der løber en vandmængde på det, der kan fylde 2 olympiske svømmebassiner i sekundet. Den anden ventedag i Taupo startede med Para Sailing. Da vi var i Queenstown på Sydøen, måtte vi opgive dette på grund af for meget blæst. Denne gang var vejret med os, og alle på nær Malthe var oppe at flyve bagved en båd. Det var en god oplevelse for alle. Der er utrolig stille, når man hænger 800 ft oppe i luften efter en båd. Resten af dagen stod på frokost ved søen, pigernes proviantering til Tongariro-turen, og afslapning ved søen. Vi fandt et dejligt sted udenfor Taupo, hvor Malthe tog sig en lur på tæppet, mens vi andre slappede af med lidt læsning og Mathilde tullede rundt og legede. Derefter kørte vi sydpå og overnattede midt ude i skoven ved enden af Tongariro Crossing.
Meget tidligt næste morgen blev vi mødt af vores nye venner – Helga og Ernst Ole og deres to børn Katrine og Esben, der ikke kunne stå for vores lange vulkan-trek, så de havde valgt at gøre os følge. Vi kørte den ene camper til starten af trekket og gav også et lift til to tyskere, der ligeledes ville prøve kræfter med vulkanvandring. Kl. 8.00 var vi klar til at begynde vores vandretur på 19,4 km. Det var en helt igennem fantastisk og strabadserende tur. Vi startede og ca. 900 meters højde bevægede os derefter op mellem to vulkaner og op til Red Crater i 1900 meters højde. Turen bød på mange forskellige sanseindtryk. Vi så spektakulære vulkaner, gamle lavastrømme, golde kratere, det helt fantastiske røde krater og Emerald Lakes (farverige vulkanske søer), hede kilder (90 grader). Det gik hele tiden op og ned af stejle stigninger i meget ujævnt terræn. Børnene klarede det helt fantastisk – godt hjulpet af selskabet af de andre to danske unger og en masse energibarer. Vi fik mange kommentarer undervejs fordi vi tog turen med ungerne – specielt vakte det opmærksomhed at vi havde Malthe med. Han var også temmelig tung at have i rygsækken, og protesterede også ofte, idet han helst selv ville gå. Det gjorde han også en del, men det meste af tiden sad han dog i rygsækken. Vi mødte faktisk også kun tre andre jævnaldrende børn – Jens, Svend og Anna (som vi tidligere havde mødt i Motueka på Sydøen). Det lader til at danske børn er utroligt seje – eller også er danske forældre bare ualmindeligt skruppelløse og lader deres stakkels unger gennemgå de værste strabadser fordi de selv har lyst til vandre på vulkaner. Vejret var dog også ualmindelig godt, så ventetiden i Taupo var det hele værd. Det er absolut en af de største oplevelser vi har haft på turen – det synes de voksne i hvert fald :-) Børnene er dog næppe indstillet på lignende traveture lige foreløbig. Turen tog os i alt 9 timer hvilket vi selv synes er ret godt klaret, når den er estimeret til 7-8 timer (uden børn og pauser)
Til gengæld har det så været børnenes dag i dag. Vi har tilbragt det meste af dagen i termiske bade – først på campingpladsen og derefter på et nærliggende badested, hvor der også var vandrutsjebaner og et tarzantov, som Magnus og Mathilde var helt vilde med. Her til aften har vi også spist slik og set film.
I morgen bevæger vi os af den termiske landevej mod Roturoa og skal blandt andet se gejsere. Det glæder Magnus sig til. Han mener selv, at han kun mangler det og så lige at se bottlenose delfiner, der kan blive op til 3,4 meter lange. Han er meget optaget af dyr i vandet og siger at hans favorittransportmiddel er en båd, så vi regner med, at han på et tidspunkt anskaffer sig en båd og sejler os tilbage til New Zealand :-)
/Ditte & Jan
Huka Falls er et imponerende og voldsomt vandfald. Det er den eneste udgang fra Lake Taupo, og der løber en vandmængde på det, der kan fylde 2 olympiske svømmebassiner i sekundet. Den anden ventedag i Taupo startede med Para Sailing. Da vi var i Queenstown på Sydøen, måtte vi opgive dette på grund af for meget blæst. Denne gang var vejret med os, og alle på nær Malthe var oppe at flyve bagved en båd. Det var en god oplevelse for alle. Der er utrolig stille, når man hænger 800 ft oppe i luften efter en båd. Resten af dagen stod på frokost ved søen, pigernes proviantering til Tongariro-turen, og afslapning ved søen. Vi fandt et dejligt sted udenfor Taupo, hvor Malthe tog sig en lur på tæppet, mens vi andre slappede af med lidt læsning og Mathilde tullede rundt og legede. Derefter kørte vi sydpå og overnattede midt ude i skoven ved enden af Tongariro Crossing.
Meget tidligt næste morgen blev vi mødt af vores nye venner – Helga og Ernst Ole og deres to børn Katrine og Esben, der ikke kunne stå for vores lange vulkan-trek, så de havde valgt at gøre os følge. Vi kørte den ene camper til starten af trekket og gav også et lift til to tyskere, der ligeledes ville prøve kræfter med vulkanvandring. Kl. 8.00 var vi klar til at begynde vores vandretur på 19,4 km. Det var en helt igennem fantastisk og strabadserende tur. Vi startede og ca. 900 meters højde bevægede os derefter op mellem to vulkaner og op til Red Crater i 1900 meters højde. Turen bød på mange forskellige sanseindtryk. Vi så spektakulære vulkaner, gamle lavastrømme, golde kratere, det helt fantastiske røde krater og Emerald Lakes (farverige vulkanske søer), hede kilder (90 grader). Det gik hele tiden op og ned af stejle stigninger i meget ujævnt terræn. Børnene klarede det helt fantastisk – godt hjulpet af selskabet af de andre to danske unger og en masse energibarer. Vi fik mange kommentarer undervejs fordi vi tog turen med ungerne – specielt vakte det opmærksomhed at vi havde Malthe med. Han var også temmelig tung at have i rygsækken, og protesterede også ofte, idet han helst selv ville gå. Det gjorde han også en del, men det meste af tiden sad han dog i rygsækken. Vi mødte faktisk også kun tre andre jævnaldrende børn – Jens, Svend og Anna (som vi tidligere havde mødt i Motueka på Sydøen). Det lader til at danske børn er utroligt seje – eller også er danske forældre bare ualmindeligt skruppelløse og lader deres stakkels unger gennemgå de værste strabadser fordi de selv har lyst til vandre på vulkaner. Vejret var dog også ualmindelig godt, så ventetiden i Taupo var det hele værd. Det er absolut en af de største oplevelser vi har haft på turen – det synes de voksne i hvert fald :-) Børnene er dog næppe indstillet på lignende traveture lige foreløbig. Turen tog os i alt 9 timer hvilket vi selv synes er ret godt klaret, når den er estimeret til 7-8 timer (uden børn og pauser)
Til gengæld har det så været børnenes dag i dag. Vi har tilbragt det meste af dagen i termiske bade – først på campingpladsen og derefter på et nærliggende badested, hvor der også var vandrutsjebaner og et tarzantov, som Magnus og Mathilde var helt vilde med. Her til aften har vi også spist slik og set film.
I morgen bevæger vi os af den termiske landevej mod Roturoa og skal blandt andet se gejsere. Det glæder Magnus sig til. Han mener selv, at han kun mangler det og så lige at se bottlenose delfiner, der kan blive op til 3,4 meter lange. Han er meget optaget af dyr i vandet og siger at hans favorittransportmiddel er en båd, så vi regner med, at han på et tidspunkt anskaffer sig en båd og sejler os tilbage til New Zealand :-)
/Ditte & Jan
Billeder fra Taupo og Tongariro Crossing
Craters of the Moon - før bygen
Craters of the Moon - efter bygen og nu med regntøj
Kogende mudder
Det imponerende Huka Falls
Jan og Magnus på vej op med faldskærm
Friske og forventningsfulde før starten på Tongariro Crossing
Kun 19,4 km tilbage...
Foran Mt Ngauruhoe - den yngste af de tre vulkaner
Frokostpause på stigningen
Red Crater - virkelig et imponerende syn
Emerald Lakes
Red Crater ses i baggrund - vi var helt oppe på toppen (øverste højre hjørne)
Malthe og Jan på nedstigningen - efterladt af de andre :-(
Glade men trætte vulkanbestigere efter 9 timers vandring
Se kameraet kan faktisk tage billeder under vand
Hej søde familie!
SvarSletJeg er dybt imponeret over jeres udholdenhed og eventyrlyst - denne 9 timers vandretur glemmer I vist aldrig.
Her i Tilst har de første forårsbebudere vist sig. På min 1.tur med hundene i morges sang fuglene, og jeg plukkede den første lille buket af vintergækker og erantis i haven.
Sidste weekend var jeg i sommerhuset med Mikkel og co. Emma var vild med Vesterhavet som forventet. - Barnedåbsfesten i Ringkøbing var hyggelig, solen skinnede, og børnene slog katten af tønden i Jacob og Tanjas garage.
Olde Anna har det godt - hun følger flittigt med i læsningen af jeres rejseberetninger, som hun har stor glæde af.
NB: Jeg vil gerne reservere en billet til New Zealand ombord på Magnus' båd.
Knus til jer alle fem eventyrere!
(Mor)mor Kirsten