Dagen forinden var det Jan definerer som en sommerdag (= bar mave dag). Magnus og jeg benyttede lejligheden til at leje et par mountain bikes sidst på eftermiddagen. Vi kørte en smut ud af langs Queen Charlotte ruten, som følger … Sound. Det var en god tur, selvom det var lidt hårdt med de mange stigninger. Det tror jeg, at vi vil prøve igen senere på turen.
Dagen efter Malthes fødselsdag var vejret en anelse bedre. Det var overskyet med kun lidt regn. Vejret til overfarten til Wellington var klassificeret som Moderate. Vi havde ført booket til 1:10 pm sejladsen, og senere fandt vi ud af, at formiddagsafgangen var blevet aflyst på grund af dårligt vejr. Selv Moderate sø kunne også godt mærkes, da vi kom ud i Cook strædet (åben hav), og gav dårlig mave til flere af vores medrejsende på færgen. Vi klarede det dog uden de store vanskeligheder.
Det var lidt en omvæltning at køre i land i Wellington efter over en måned på Sydøen, hvor vi primært har befundet os ude i ødemarken. Pludselig var der masser af mennesker, biler og bilkøer. Ligeledes er det også tydeligt at se, at hovedsæsonen er slut. På campingpladserne er der masser af plads. Efter at have været en tur omkring campingpladsen, som ligger i Lower Hutt 12 km uden for Wellington, tog vi ind til Wellington by for at se den an. Det blev til en aftentur med byens kabelbane, og så stødte vi på en parkeringsplads i Wellington igen på en dansk familie, som vi har mødt flere gange på Sydøen. Lidt pudsigt at man kan mødes tilfældigt så mange gange på så stort et areal…
De næste to dage tilbragte vi i Wellington. En stor del af tiden fordrev vi i Te Papa (New Zealands Nationalmuseum), der er et kæmpemæssigt og helt fantastisk sted, der ligger på havnefronten i Wellington.
Her kommer børnenes kommentarer til Te Papa museet:
Mathilde: Det var megasjovt. Man kunne prøve alle mulige forskellige ting. Man kunne prøve en rutsjebaneagtig vogn. Der var faktisk to – en hvor man var i en ubåd under vandet og en hvor prøvede at være både fugl, én på motorcykel der væltede og mange andre sjove ting. Den udstilling hed Our Space og man kunne også tage alle mulige billeder og film af sig selv eller andre og ligge dem ind på en stor skærm, der fyldte en hel væg. Hvis man synes, det var kedeligt, at de stod stille kunne man også få dem til at snurre rundt. Der var også børnerum til næsten hver udstilling. I et af dem prøvede jeg at tegne, og nogle New Zealandske damer syntes, at jeg tegnede bedre end Jan. Alle de udstillinger der var på to’eren var gode. Det var hvor man kom ind i jorden og så en hvor man kunne lave sit eget hus og tage dyr med. Og jeg var også inde i en hvals hjerte.
Magnus: Jeg synes det var en sjov oplevelse at være inde på et museum. Det var lidt underligt fordi man også kunne prøve en helt masse ting. Det var næsten et forlystelsesmuseum. Den udstilling jeg bedst kunne lide var Maori-udstillingen fordi der var en masse jade (greenstone). Jeg synes at det er flot og det er finpudset med farver af grøn og dejligt at røre. Der var også en udstilling om vulkaner og jordskælv i New Zealand. Ditte og jeg glæder os til at se vulkaner i virkeligheden og et lille jordskælv vil også være ok – bare det ikke ødelægger vores ting i camperen.
Malthe: Inde på museum – det var sjovt. Der var sådan en motorcykel. Det var sjovt…Ja
Også de voksne var begejstrede for museet og ikke kun fordi, det var gratis :-) Vi kunne sagtens have brugt mere end de to halve dage, som vi tilbragte der. Vi kan godt forstå, at New Zealænderne er stolte af deres museum.
Den første dag i Wellington var det koldt og overskyet, men derefter kom solen frem, og det var rigtig dejligt at vandre langs havnefronten, drikke café latte og kigge lidt på vinduer.. Dog er det ikke noget under, at Wellington går under kælenavnet Windy Wellington. Det blæste en halv pelikan hele tiden…
En anden sjov ting, som vi oplevede i Wellington var den New Zealandske nationalsport – rugby. Vi var inde og se de lokale helte (The Hurricanes) spille mod et Sydafrikansk hold. Mathilde var meget entusiastisk og fik malet ansigtet, viftede med flag og hang ud over hegnet. Måske blev hun også fascineret af, at spillet er så fysisk. Hun mener i hvert fald, at det er meget sjovere end fodbold og, at vi skal til endnu en rugbykamp. Malthe synes vist, at det var en lidt langtrukken affære. Han faldt i hvert fald i søvn midt under 2. halvleg, men så slap vi jo for besværet med at putte ham senere :-)
I nat har vi overnattet foran Town Hall i Dannevirke med udsigt til et dansk flag. Da vi stod op, gik vi ind i Town Hall og forærede dem et lille dansk flag, et postkort fra Århus og et lille snapseglas. Til gengæld fik vi en lille sludder med dem og en kalender med billeder fra det skandinaviske område i New Zealand.
Vi er nu kommet til Napier som ligger på Østkysten i Hawkes Bay, og vi har nydt en dejlig afslappende eftermiddag med leg på legepladsen, MarioKart dyst og Malthe fik en tiltrængt lur – og selvfølgelig den obligatoriske tøjvask. Lige om lidt tager vi en tur ned i Napier by, som er kendt som en af verdenens fremmeste art Deco-byer, så der er masser af pastelfarvede huse ned til havnepromenaden. Historien er nemlig, at byen i 1931 blev fuldstændig jævnet med jorden af et kæmpemæssigt jordskælv, og da Art Deco var på mode dengang blev alt genopført i denne stil, og det er fastholdt lige siden.
Så har vi også igen fået SMS-kontakt med vores rejsevenner fra Sjælland og aftalt, at vi lige stikker hovederne sammen igen sidst på ugen. De skal videre på deres jordomrejse først i næste uge. Ungerne glæder sig til gensynet, og det gør vi voksne også…
/Jan & Ditte
Billeder fra Picton og Wellington
Ingen kommentarer:
Send en kommentar