Nu er vi godt nok endt samme sted, som vi var for nogle dage siden, men siden da har vi været helt oppe i det nordvestlige hjørne af Sydøen og oplevet en masse ting.
Ditte og Mathilde har været ude at ride på heste ved Farewell Spit, som er en lang tange der strækker sig ca. 27 km ud i havet. Nu hører I en kommentar om det, for at I kan vide, hvordan det var. Det var kun Ditte og Mathilde, som skulle ud at ride, for der var ikke andre, som havde tilmeldt sig – tøsedrengene turde ikke... Malthe red på far i stedet, og Magnus løb efter hestene. Vi syntes alle, at det var sjovt. Ditte var lidt nervøs, og I ved jo godt hvorfor. Men hun synes stadig, at det gik lidt bedre end dengang for mange år siden på Samsø. Dog bliver hun aldrig helt tryg ved de store dyr, og slet ikke som Mathilde, der bare sagde wi-hiii og satte hesten i trav. Hesteturen gik op til Pillar Point. Det gik meget stejlt opad på en smal sti med en masse store sten og ujævnheder – utroligt at hestene kunne holde balancen. Forenden af den stejle opstigning blev vi belønnet med en fantastisk udsigt ud over Farewell Spit.
Ved Farewell Spit var vi også ude på nordligste punkt – Cape Farewell (det kan Jan nemlig godt lide – nu har han været både ved sydligste og nordligste punkt på Sydøen) og ved en Wharariki Beach og det var en overraskende stor oplevelse. Der var kæmpe store sandklitter – ligesom i Råbjerg Mile, og de havde en masse bakker, som vi morede os med at løbe op og ned af. Der var også en masse klipper og huler, og inde i en af hulerne var vi næsten ved at falde over en sæl… Vi så også sælunger, der badede i små vandhuller i klipperne.
I dag har vi skaffet vores egen føde - fisk. Først fangede vi ingenting efter 10-20 minutter. Så gik vi over og købte foder det var en slags hundefoder. Men så lidt efter fik Jan bid og så fik jeg lov til at hive den op det var den første fisk vi fangede. Så vi havde problemer med at dræbe den men Ditte klarede det til sidst. 5-10 minutter efter fik jeg bid men den havde vi problemer med at fange for da vi prøvede at få den op sad den fast men jeg fik den op. Den var lidt nemmere at slå ihjel for der havde Ditte prøvet det før. 10-20 min efter fik Mathilde bid det var den største fisk men den var nem at fange og dræbe, så nu har jeg ikke mere at sige. Vi fik røget den største fisk og de to andre har vi lavet på grillen. De smagte godt.
Og nu til en ting som vi hader ved New Zealand – SANDFLUER!!!!! Sandfluer er bare pisseirriterende. Sandfluer er nogle små fluer. Man tror de er søde, men de er pisseirriterende. De bider, så det kløer som ind i …. Mathilde kan næsten ikke styre sig, når det klør. Pludselig går hendes hånd til angreb, og den anden hånd prøver at stoppe den første hånd. Det går først over, når hun får noget kløesalve på. Alle er blevet bidt rigtig meget, så vi er godt trætte af dem. Vi håber, at der er lidt færre af dem på Nordøen – ellers går vi amok…
Turen til Farewell Spit sluttede vi af med at sidde og drikke varm kakao på caféen med udsigt ud over Farewell Spit. På vej tilbage mod Takaka blev vi enige om, at vi ville starte næste dag med at tage ud at fiske i nærheden af Takaka. Vi checkede stedet ud, men syntes ikke, at vi kunne tillade os at overnatte på fiskestedets parkeringsplads. I stedet havde vi lige inden Takaka spottet en Free Camper plads ved broen, der fører ud til Pupu Springs. Jeg og børnene hyggede os med at kaste sten i floden, mens Ditte som sædvanlig lavede mad. Det er rart at have sin egen kok med på turen. Efter aftensmaden lavede Ditte og børnene et (lille) bål. Dagen efter konstaterede jeg, at det var vores billigste overnatning indtil videre. Det kan jeg godt lide.
Knus fra Mathilde, Magnus, Ditte og Jan
PS. Malthe ville nok også give et knus, hvis han ellers var vågen… Kan I nu alle sammen have en rigtig god vinterferie… altså dem der har sådan noget…
Billeder
Hej søde 'skriverkarle!
SvarSletTak for billeder og beretninger om heste,sæler, fluer og fangster - det var en af de rigtig gode kapitler i jeres rejsebog.Jeg har taget kopi til Olde.
Nu er det jo snart Malthes fødselsdag - gad vide, hvor I er på det tidspunkt? Man ville jo gerne glæde drengen med en gave. Men det får jo nok vente, til I lander i Århus igen. Eller har I en idé?
Her går vinterferien med læsning, lidt (forsømt) skolearbejde og afslapning. Mikkel og børnene kommer på besøg i Århus et par dage i næste uge, hvorefter Katrine støder til. De kører ud i sommerhuset torsdag. Måske tager jeg også derud i løbet af weekenden. Vi skal jo alle med til Lauges dåb søndag 22.febr. i Ringkøbing. Det glæder jeg mig til.
Alt vel her!
Mange kærlige hilsner
Mor(mor) Kirsten