Rejsekammeraterne der blev væk i Nelson

Den ene af de danske familier, som vi genså i Kaikuora havde vi en dejlig dag med i går – og det på trods af, at de kommer fra Djævleøen :-)

De to drenge (David & Magnus) tilbragte det meste af dagen i nærheden af Jan og jeg, mens Mathilde og hendes nye veninde Clara var mest ovre hos de andre. Det var en rigtig afslappende dag med das i pølen og en enkelt god gåtur på klipper og langs kysten – rigtig søndagsstemning, og så er det hyggeligt også at snakke med nogle andre voksne. David overnattede sågar vores camper og Mathilde i deres, så det var en rigtig legeaftale, de store havde… Malthe tullede også lidt rundt med deres den yngste (Laura) og de fornøjede sig sammen over Lynet McQueen (fra tegnefilmen Biler).

Den anden familie skal til Nordøen lidt før os, og har ikke så lang tid tilbage, men så tager de også lige forbi Hawaii og USA bagefter, så de skal jorden rundt. Jeg er nu godt tilfreds med, at vi valgte kun at tage til New Zealand – der er rigeligt for os at nå her. Vi er dog kommet meget ned i tempo, og vi regner med at blive her på den nordligste del af Sydøen og fejre Malthes 3 års fødseldag (12. februar), inden vi tager videre til Nordøen. Vi ved endnu slet ikke, hvad vi gerne vil se på Nordøen bortset fra, at vi vil forsøge at komme i kontakt med Katies familie, der bor omkring Auckland, og aflægge dem et besøg.

Da vi tog fra Kaikuora i dag, aftalte vi også et fælles stop i Nelson med den anden familie, men desværre missede vi en sms, så nu er vi på to forskellige campingpladser i Nelson. Magnus var noget slukøret, og vi andre var også lidt ærgerlige, men så gik vi ud og spiste, fandt en squashklub og aftalte at mødes med den anden familie på stranden i morgen – der er lovet høj sol og 24 grader. Så det hjalp alt sammen lidt på humøret, og så fik vi bagefter også lavet lidt skolearbejde. Det er lidt svingende, hvor meget vi får lavet, men de suger jo til sig af indtryk og sprog, så de lærer i hvert fald noget…

De trives alle tre rigtig godt, og vi nyder at frådse i tid med dem og hinanden, men det volder os godt nok lidt besvær at få specielt mindstemanden til at sove om aftenen. Han har lidt svært ved at administrere, at han er så tæt på det, der foregår. Forhåbentligt kan vi aflære de dårlige vaner igen, når vi kommer hjem…

/Ditte