Bedstefars 60 års fødselsdag :-)

Lørdag d. 17. januar 2009

Bedstefars 60 års fødselsdag (tillykke med den) har vi tilbragt på landevejen fra Franz Josef Glacier til Wanaka. En tur der er ca. 300 km men som tager 4½ timer at køre – så ja der har været mange sving og hoppen op og ned omme bag i camperen. Vi har stoppet på vejen flere gange fordi naturen er så betagende, at man blive nødt til at tage et billede. Det har også regnet rigtig voldsomt for første gang i nat, så floderne var fulde af vand og bjergsiderne fulde af vandfald. Dog betød det også, at der var rigtig mange sandfluer. De er åbenbart ligesom myg – altså kan godt lide når det er fugtigt i vejret. Specielt Jan er blevet bidt af sandfluerne. Sandfluerne var også årsag til, at vi ikke gjorde helt så mange holdt, som vi måske ellers ville have gjort, men det gav mig også lejlighed til at se både Det Gyldne Kompas og High School Musical med de store unger, mens Malthe hjalp Jan med at køre :-) Jeg har endnu ikke prøvet kræfter med det store køretøj, men Jan gør det også fremragende, selvom alle ungerne – inklusiv Malthe – med jævne mellemrum råber: ”Far du kører elendigt!!!”, når vejene bliver for ujævne, og vi hopper lidt rigeligt omme bagi.

Vi har nu bevæget os lidt væk fra Vestkysten. Wanaka ligger lidt inde i landet, og landskabet er også meget anderledes end ude ved kysten. Ved kysten var der mange strande med klipperev og lige på den anden side eksotisk skov (regnskov) og høje bjerge, mange steder med sne på toppen. Her lidt inde i landet er der søer og bjerge/bakker, men landskabet er mere goldt – altså ikke så mange træer. Bjergene er dog stadig grønne, bare beklædt med lav bevoksning i stedet for høje træer.

Som I kan høre er naturoplevelserne uendelige, og i Franz Josef stiftede vi også bekendtskab med en gletcher, og vi (læs: Jan) har for alvor fået luftet vores rygbærestol til Malthe. Det var fascinerende at se en gletcher på tæt hånd – Jan ville gerne have været på en decideret gletchervandretur (guidet), men det blev ikke til noget. Der var ikke rigtig nogen, der ville gøre ham selskab. Det var måske godt det samme, for med den mængde regn, der faldt i nat og i løbet af formiddagen, så er jeg ikke sikker på, at det var blevet til noget. Området omkring gletcheren kan nemlig være farligt, når der falder store mængder nedbør.

I Wanaka er vores ankomst faldet sammen med, at der i dag er blevet afholdt triatlonkonkurrence – et triatlonløb, der efter sigende skulle have en af de smukkeste ruter – hvis man da ellers har kræfter til at beundre det undervejs… Men det betyder også, at der er rigtig mange mennesker i byen, og for første gang har vi følt det lidt crowded, men det er nok godt nok at vende sig til, for vores næste destinationer er Queenstown og Te Anu (Milford Sound), som er nogle af de mest besøgte i New Zealand.

Her til aften har vi alle fem siddet ude foran camperen og nydt hver vores kaffe (de voksne) og dessert (alle) – 1xcheesecake, 1xapplepie, 2xmuffin, 1xchokolademousse. Måske kan I gætte hvem, der har fået hvad? Jan putter unger, men jeg er fortrukket til computerrummet – forhåbentlig sover de alle sødt, når jeg kommer tilbage. De er faktisk gode til at sove sammen. De ligger alle tre på ”minihemsen” over førerkabinen, og vi sover dejligt længe – den bliver halv ni/ni hver morgen, så når vi vågner, er vores naboer som regel allerede taget på tur, men vi nyder, at vi ikke har travlt om morgenen. Det går også nemt med at pakke vores grej sammen i camperen, og det er rigtig dejligt at have sit hjem (med køleskab, komfur, toilet, DVD etc.) med sig – om end det er et sneglehus, så vi har bestemt ikke fortrudt valget af transportmiddel.

Billederne fra de sidste dage er stadig i kameraet, så dem må I have til gode lidt endnu

/Ditte