Familien Noertoft Laursen i New Zealand: Ved foden af Mt. Cook

På vores første hele dag i Dunedin hang vi ud med at tage en tur ind til den indre by, hvor vi bl.a. så byens fantastisk flotte jernbanestation, og verdens stejleste vej med en stigningsprocent på det stejleste sted på 35%. Ditte var egentlig på udkig efter nogle zip-off bukser, men vi endte i stedet med at købe ¾ våddragter og et surfbræt til ungerne. Våddragterne blev afprøvet i den opvarmede pool på campingpladsen. Men vi mangler fortsat at få prøvet surfbrættet af.

Inden vi kørte fra Dunedin tog vi lige en afstikker ud til Otago Peninsula for at se på albatros kolonien. Vi fik et godt foredrag af en franskmand om en imponerende fugl, som har et vingefang på 3 meter, kan flyve med op til 120 km/t, og tilbringer de første 4-5 år efter den er fløjet fra reden på havet. Typisk bruger de tiden på at cirkulere rundt om sydpolen, hvor de tilbagelægger 1000-2000 km om dagen. Deres opvækst er også ganske imponerende. De udklækkes ca. ½ kg tunge. Herefter vokser deres vægt på et ½ år til 12 kg, som svarer til den samlede vægt af deres forældre. De kommer herefter på kur, og er fuldt udvoksede med 3 meter vingefang 8 måneder gamle. Det var derimod lidt en skuffelse at se dem. Fra observatoriet, hvor vi stod, kunne vi kun se 4 albatrosser på halv lang afstand, som lå helt stille og rugede på deres æg.

Turen gik herefter nord på langs østkysten til Oamaru, hvor vi skulle se en pingvin koloni. På vej til Oamaru gjorde vi hold ved Moeraki Boulders. Det er nogle sjove runde 2-3 meter tykke kugler, som ligger i vandkanten. Dem skulle de store og Ditte selvfølgelig ud og op på. Vi var i Oamaru ved 19-tiden. Købte billetter til landgangen for de små blå pingviner til kl. 21. En enkelt pingvin ankom langt før alle de andre, som typisk ankommer i flok. Man kunne se, at de var på vej på lang afstand, da man i bølgerne kunne se en tømmerflåde liggende genstand komme nærmere og nærmere. De sidste par meter surfede de mod land. Herefter forcerede de hurtigt de første par meter klippestykker, hvorefter de gik fuldstændig i stå. De skulle lige stå og strække ben og vinger og komme af med varmen inden de lige så stiller gik videre op til deres reder. De er 16-17 timer på havet om dagen. De står op ved 4-tiden, svømmer 10 km ud i bugten, og er tilbage igen om aftenen ved 21:30 – 22:30 tiden. En utrolig arbejdsdag og nogle søde små pingviner.

Dagen i dag skulle egentlig bare have været en transportdag nordover langs østkysten. Østkysten er ikke nær så spektakulær som vestkysten, så derfor var jeg varm på at tage en afstikker ind over midten af sydøen, hvor man fra Lake Rukaki kan se Mt. Cook, det højeste bjerg i New Zealand på 3.754 meter. Inden vi kom der til tog de en afstikker til Elephant rocks. De har været anvendt som kulisse for filmen Narnia. De ligger på en privat mark, er dårligt skiltet, og vi var de eneste, som var der. Da vi kørte kom der at par stykker mere. En meget speciel oplevelse. Ved Lake Rukaki ville vi tage stilling til, om vi ville køre det sidste stykke vej på 55 km op til foden af Mt. Cook. Hele dagen har været overskyet, men da vi ankom til Lake Rukaki kunne vi se det meste af Mt. Cook, med undtagelse af den øverste del af toppen. Vi tog en del billeder af Mt. Cook fra Lake Rukaki, og jeg gik og spurgte ungerne om de ikke ville helt op til Mt. Cook. Det havde ingen af dem lyst. De mente, at de havde set nok af bjerget. Mens vi gik ved Lake Rukaki kunne vi se, at det bag os trak mere og mere op til regn. Vi besluttede derfor os for at køre videre nord over. Efter 500 meter skulle jeg lige ud og have det sidste par billeder af Mt. Cook. Her kunne jeg se, at det faktisk klarede op over Mt. Cook, og at man kunne se hele bjerget. Herefter blev bilen vendt og vi kørte de 55 km til foden af Mt. Cook. Det er en af de flotteste ture, som jeg har kørt. Hvilket imponerende landskab. På vej hen mod Mt. Cook blev det bare mere og mere imponerende. Fra foden af Mt. Cook kunne vi se gletsjer, en smeltevandsflod, og vi gik en tur over floden på en rigtig hængebro. En helt fantastisk dag for farmand ved rattet, Malthe min co-driver, og de andre bag i.

Og tænk sig – priserne på alt, hvad vi køber er faldet med 10%, mens vi har været her. En New Zealandsk dollar koster nu kun knap 3 kr. :-)

/Jan

Billeder fra de sidste dage

Campingpladsen i Dunedin havde egen park med klatretræ og parkgolf

Selv om Malthe anstrengte sig, kunne han ikke måle sig med albatrossens vingefang

Moeraki Boulders blev besteget...

Ja pingvinerne har deres eget skilt - det må I nøjes med, for de små blå måtte vi ikke fotografere - New Zealænderne er meget påpasselig med, at man ikke forstyrrer naturen...