Southern Scenic Route – del 2 (25 jan.)

Helt fantastisk – andet kan jeg ikke sige. Jeg er lige i morges vågnet op med udsigt til en bugt og en masse svømmende delfiner. Dagen i går var bare helt igennem en stor oplevelse. Den blev aldrig helt, som vi havde planlagt – vi nåede nemlig ikke så langt, men det var bare så mange store og uventede oplevelse…

Vi kørte fra campingpladsen i Invercagill lidt over kl. 11. Da vi kørte igennem byen, blev vi helt overraskede over, hvor stor byen var. Vi havde boet i udkanten, så vi havde ikke bemærket, at det i virkeligheden var regionens største by med ca. 50.000 indbyggere. Vi fortsatte ud mod kysten – vores mål var blandt andet Sydøens sydligste punkt, og så ville vi gerne se nogle dyr i det område, der kaldes The Catlins (en kyststrækning med et rigt fugle- og dyreliv). Vi kørte først til Waipapa point, hvor det værste skibsbrud i New Zealands historie fandt sted i slutningen af 1800-tallet. Derfor byggede man et fyr. Ofte kan man se sæler på dette sted, men vi så ikke nogen. Til gengæld så vi en flok meget alternative campere – ombyggede lastbiler med altaner – der free-campede i nærheden. Derefter fortsatte turen til Slope Point – det sydligste punkt – som vi gik ned til over en mark (der ifølge Jan var beboet af dræberfår), mens solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Meteorologerne havde ellers lovet skyer og regn, men sådan er vejret jo så uforudsigeligt. Vi har bestemt været meget heldige med vejret på vores tur indtil nu. Faktisk har det kun regnet to gange – i Akaroa, da vi var ude at svømme med delfiner og en nat og formiddag, da vi kørte fra Franz Josef gletcheren, men det gjorde såmænd bare, at vi på vores efterfølgende tur ind i landet så et utalt af vandfald og brusende floder.

Nå tilbage til dagen i går… Fra Slope Point fortsatte vi videre mod Curio Bay og Porpise Bay. Det skal for øvrigt også siges, at meget af turen i går blev tilbagelagt på grusveje, så tempoet var meget afdæmpet, men så havde vi jo mere tid til at nyde udsigten. Jeg havde for øvrigt også fået lov at sidde på forsædet J I Curio Bay kan man se en forstenet skov i vandet, når det er lavvande. Det var meget spændende at se. Derudover var vi også så heldige at se ikke mindre end to af de meget sjældne gul-øjede pingviner. Jan og de store gik lidt tættere på og fik skudt en masse billeder, mens Malthe og jeg nød synet på afstand med Mathildes kikkert. Porpoise Bay, der ligger lige ved siden af Curio Bay skulle efter sigende være hjemsted for Hectors delfiner, som vi svømmede med i Akaroa. Der var en fantastisk badestrand, og Mathilde og Magnus kastede sig begejstret i bølgerne. Lige pludselig kom de dog op til mig – der var nemlig svømmet en søløve lige forbi dem. Den ville åbenbart lege. I en halv time svømmede den rundt blandt folk inklusive os – men til sidst fik den nok og begyndte at bide ud efter dem, der kom for tæt på. Derefter gik den op på land og lagde sig stort set ovenpå vores håndklæde – heldigvis besindede den sig og gik videre og lagde sig ovenpå noget drivtømmer. Det meste af dette gik Jan og Malthe (som også havde kameraet) glip af, idet Malthe havde lavet en gave til far :-) Det var en lille hun søløve på ca. 150 kg., men vi fik også set en hansøløve, der svømmede hen mod Magnus. Den var sort i modsætning til hunnen, der var lysebrun og sølvfarvet, og hannen vejer typisk omkring 350 kg, så det er en ordentlig krabat.

Jan og jeg besluttede os for, at vi ville blive og overnatte på stedet, og den beslutning fortrød vi bestemt ikke. Ungerne nød resten af eftermiddag i sandet og vandet. Mens vi sad og spiste aftensmad så vi pludselig, at bugten var fuld af delfiner, og da de gav sig til at springe op over vandet (noget de åbenbart ikke gør særlig tit), kunne Magnus ikke holde sig i skindet længere. Han forlod aftensmaden og fløj ned på stranden og i vandet. Lidt senere fik han selskab af Mathilde og Jan (!!!). Delfinerne kom aldrig så tæt på, som da vi svømmede med dem i Akaroa, men rigtig tæt på kom derimod endnu en søløve, der nærmest strejfede Jan og Magnus. Da vandet blev for koldt gik vi op til camperen og lavede en kop the og nød et stykke chokolade.

Senere da ungerne var puttet sad Jan og jeg sad udenfor med vores kaffe og chokolade med det brusende hav i baggrunden, og så kan man da ikke være andet end lykkelig – en helt igennem fantastisk dag :-)

/Ditte

Billeder fra turen

De alternative campere ved Waipapa Point

Det sydligste punkt - Slope Point

En gul-øjet pingvin - med Ditte og Malthe i baggrunden

Magnus og den store hansøløve i baggrunden

Mathilde leger i sandet ved Porpoise Bay

Hunsøløven slapper af efter den har forladt vores håndklæde

Vindblæste træer