Turen til grotterne med sankthansormene var en oplevelse – meget specielt at sejle ind i en mørk grotte i en lille træbåd for så pludselig at kunne se en masse små blå/grønne prikker – næsten som en grøn stjernehimmel. Malthe var lidt overvældet, men det hjalp, at han sad trygt i sin mors arme gennem hele turen, så kunne han kigge op og pege en gang imellem. Det er for øvrigt også for alvor blevet sommer. I dag har været en rigtig varm dag med høj sol og godt med varme så vi udsatte turen lidt. Vi var først fra campingpladsen ved 13-tiden, da børnene muntrede sig så dejligt med et par andre danske børn. Da vi først var kørt, gjorde vi da også snart holdt igen. Vi spiste frokost og tog en svømmetur (også Jan) i det kolde vand ved Lake Manapouri, som efter sigende skulle være en af de smukkeste søer i New Zealand. Det var også billedskønt med en masse i bjerge i baggrunde. Efterhånden er vi snart helt vant til at se imponerende og overvældende natur – gad vide, om man til sidst bliver helt immun??
Nu skrev Jan godt nok i går, at jeg kører elendigt, men i dag er det altså mig, der har siddet ned bagi og hoppet, idet jeg af Malthe er blevet forvist til bagsædet. Han skulle nemlig – udstyret med kort – hjælpe far med at finde vej. Det er dog ikke så svært her på den sydlige del af Sydøen. For det første er der sjældent en krydsende vej, derudover har det været meget småt med trafikken på disse kanter. Men ikke desto mindre sidder jeg altså bagi :-)
Vi gjorde et par andre stop på vejen, blandt andet var vi nede i nogle grotter med vores egne lygter – det var et rigtigt eventyr uden guide. Magnus var helt i sit es, da han skulle klatre op ad nogle store klippestykker for at komme ud af grotten en anden vaj, end vi kom ind. Og så den sidste sensationelle nyhed her fra den sydlige halvkugle – vores yngste søn er begyndt at spise grønsager!!! Han spiste en masse blomkål til aftensmad, og han bad endda selv om det. Hvad siger I så????
/Ditte
Billeder fra turen til Invercargill
Der bades i Lake Manapouri - vandet var godt nok lidt køligt..
men under kom vi alle (undtagen Malthe)
Her kommer Magnus ud af grotten efter vores lille eventyr
Vi klatrer gerne på klipper, når vi ser nogle (ved Clifden Suspension Bridge)
De tre krabatter med Clifden Suspension Bridge i baggrunden
Hold da op - så lønner jeres store tålmodighed sig mht.madvanerne. - Hils og knus ungerne fra Mormor - de er seje!
SvarSletNB: Har I fået mine to billeder af hundene?