Kaikuora

Så er vi gået lige lukt i turistfælden, men det er nu faktisk ikke så ringe endda – det er i hvert fald helt sikkert, at ungerne nyder det i fulde drag.
Sidst på eftermiddagen i går (30/1) ankom vi til Kaikuora, der normalt er beboet af 3500 indbyggere, men som i løbet af turistsæsonen får besøg af yderligere 900.000. De fleste kommer til Kaikuora pga. muligheden får at spotte hvaler, men faktisk ligger Kaikoura også i ret smukke omgivelser. Også de sidste kilometer af turen hertil var bemærkelsesværdig – bjergene står stejlt fra kysten, og det betyder, at jernbanen og landevejen kun lige netop kan være der mellem den klippefyldte kyst og bjergene. Her fra campingpladsen har vi udsigt til bjergene i baggrunden, og når så solen skinner fra en skyfri himmel og knap 30 grader, så er det jo ikke helt tosset. Det var endda så sommeragtigt, at Jan blev nødt til at smide t-shirten og Malthe var i pølen :-)
Her til formiddag har vi netop været på Whale-watch med en lille katamaran. Vejret var perfekt – høj sol og meget lidt vind, men jeg må sige, at jeg godt nok er glad for, at det ikke blæste mere. Jeg har på denne tur overrasket mig selv ved at være forholdsvis kørestærk (kan endda læse i bilen…), men søstærk er jeg åbenbart ikke – og ej heller Mathilde. Der var ingen af os, der blev rigtig dårlige, men det rumlede da lidt i maven. Egentlige skulle man også være tre for at komme med, men Malthe fik dispensation, da der nu kun er 12 dage til han fylder tre. Det var nu ellers en udbytterig sejltur – vi så tre kaskelothvaler (inklusiv haleplask og dyk), flyvende albatrosser og en masse dusky delfiner. Til Mathildes store glæde var hendes billeder af kaskelothvalens hale, da den dykkede, bedre end den selvudnævnte mesterfotografs…
Resten af dagen har vi fordrevet her på campingpladsen, der har en pøl, og tilfældigvis er vi igen stødt på to andre danske familier, som vi også mødte i Te Anau. De har børn, der er næsten jævnaldrende med vores, så det nyder de store… Vi bliver her to nætter endnu, inden vi kører helt til toppen af Sydøen.
/Ditte

Billeder fra Kaikuora

Kaskelothvalens hale, da den dykker
Kaskelothvalens hale, da den dykker - den ser lille ud, men det er imponerende, når den dykker

Kaskelothvalen tager nogle dybe indåndinger, så den kan holde til ca. 45 min under vandet

Malthe og Ditte holder godt ved, så de ikke vælter

Delfinerne morede sig ved at svømme rundt om og under båden. Længere væk var der en, der lavede et back-flip, men det fik vi ikke skudt.

Magnus og Mathilde sammen med David (fra Danmark) foran en sovende pelssæl

Malthe indtager pølen