Ditte og de store børns paraflight tur blev desværre ikke til noget. På campingpladsen oppe i bjergene var der ellers vindstille fra morgenstunden, men nede ved havnen i Queenstown var der for meget vind til at kunne paraflighte. I stedet tog vi en tur i Aqualand. Vandet var dejligt varmt, så selv Malthe ville også gerne i. Udover en sjov vandrutschebane var der også en kanal med strøm i. Malthe syntes, at det var skægt, at han selv kunne svømme rund og rund i kanalen. Inden vi kørte til Te Anau tog ud og så broen, hvor bungy jump blev startet. Det var helt vildt, så mange der havde lyst til at springe. Turen til Te Anau gik fint, selvom Malthe og jeg er enige om, at Ditte kører elendigt. På denne tur prøvede jeg for første gang at sidde omme bag i. En meget hoppende oplevelse. Da vi ankom til camping pladsen var der rigtigt mange campere på pladsen, men heldigvis var der plads. Det er en 5-stjernet camping plads, og den bedste som vi har boet på endnu. I forbindelse med indskrivning købte vi campingpladsens tur til Milford Sound, som vel er en af årsagerne til, at man tager til Te Anau, og en tur til Glowworm Caves. Det var en fantastisk tur til Milford Sound. Milford Sound er en lille havn, hvor der sejler turistbåde ud i Milford fjorden, som går ud til det Tasmanske hav. Milford Sound er et af de steder, hvor der regner allermest. 182 regnvejrsdage og 7 meters nedbør om året. I dag var ingen regnvejrsdag. Milford Sound skulle i virkeligheden tage sig endnu bedre ud i regnvejr, da det sætter gang i en hel masse vandfald. Vi måtte nøjes med tørt vejr og de faste vandfald, masser af bjerge og regnskov, sejltur på fjorden (hvor båden sejlede helt ind under et vandfald – selvfølgelig med Mathilde på dækket som blev plaskvåd og derefter tilbragte resten af turen kun iført fleecetrøje), se på fisk 10 meter under vandet, og en hyggelig New Zealandsk chauffør. I morgen skal vi igen ud at sejle. Denne gang går turen over på den anden side af Lake Te Anau, den næststørste sø i New Zealand. Vi skal i Glowworms grotterne, hvor der findes en grotte oplyst af sankthansorme. Derefter sætter vi kursen endnu længere mod syd på den New Zealandske Marguerite-rute (Southern Scenic Route) /Jan
Billeder fra Queenstown og turen til Milford Sound
Ditte og Mathilde med fuld fart i Luge ned af bjerget i Queenstown
En meget udfordrende legeplads i Queenstown. De New Zealandske legepladser, som vi efterhånden har prøvet en del af, er ret fede. Der er udfordringer til både voksne og børn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar