mandag den 12. januar 2009

Masser af delfiner

Det lykkedes…. Urene var sat til kl. 5.30 lørdag morgen (10/1-09), for vi var heldige at få en plads til at komme ud og svømme med delfiner. Både Mathilde, Magnus og jeg selv skulle svømme – den store og den lille tøsedreng lod vi blive i båden. Lad mig bare starte med at fortælle, at det var en kæmpestor oplevelse :-) Godt nok var jeg på vej derud i båden ved at blive lidt nervøs for, om det nu var for stor en mundfuld for Magnus og Mathilde. De var iført dobbelt-våddragter, men vejret var ikke det bedste, og vi frøs allerede på vej derud, og det hele var måske lidt for overvældende. Men de klarede det superflot – faktisk var vi de sidste der kom op af vandet, og det betød, at de 10-15 delfiner svømmede rundt og legede kun med os. De svømmede lige ved siden af os og under Mathilde flere gange. De var så tæt på, at man kunne ae dem, men det havde vi fået strenge ordre på, at vi ikke måtte. Man kunne risikere at kradse dem. Det var altså bare superfedt – en oplevelse, vi ikke glemmer lige med det samme. Vi er nu kørt videre til vores næste stop i Hanmer Springs, hvor der er varme kilder. Dem glæder vi os til at prøve i morgen, for temperaturen her er kun15-20 grader så bade med 32-40 grader lyder dejligt.

/Ditte
Malthe svoemmede med delfiner paa land

Magnus faar varmt vand i vaaddragte efter svoemmeturen
Delfin i baggrunde

To delfiner vil lege



Paa udkig efter delfiner



Magnus og Mathilde overvejer inden de gaar i det vaade



Ifoert vaaddragter og klar til delfinturen







Ingen kommentarer:

Send en kommentar